Skrubbesalt

Bodyscrub eller skrubbesalt, som vi siger her.
Giv din hud en kur, der giver nyt liv, øger blodgennemstrømningen og fjerner døde hudceller. Saltet kan bruges med vand eller blandes med olie eller creme. Påfør massen på våd hud og massér. Skyl af med varmt vand og smør kroppen ind i en god creme. Slap af med en kop urtete eller vand - så hjælper du huden til at fortsætte med at udskille affaldsstoffer. Har du sart hud, kan saltet knuses yderligere i en morter. Anvendes med forsigtighed i ansigtet. Uparfumeret. 

Indeholder salt

Ingredienser:
Maris Sal Laesoe.

> læs mere om ingredienserne og hvad de er godt for...

Indhold: 80 g

Emballage: Klart glas

Vægt: 205 g

65,00 DKK

Skrubbesaltets velsignelser

I lang tid har huden, vores største organ, været forsvarligt pakket ind i gamasher,frakker, sweaters og andet vintertøj. Nu, hvor foråret så småt er på vej, er tid til den store forårsrengøring. Fjern gamle grå og døde hudceller og giv koppen et tiltrængt boost, ved at skrubbe vinterhuden godt igennem med Morgenfruernes body-scrub.
Tag en lille håndfuld salt, bland det med olie, creme eller vand. Skrub i cirklende bevægelser, nedefra og op, i retning af hjertet, for at forbedre blodcirkulationen. Skrub indtil “saltet er slidt op” og giv hele kroppen en tur. Resultatet viser sig straks, i form af den fineste hud med frisk glød. Nu er huden klar til at tage imod en god nærende olie eller creme. Gentag processen 1-2 gange om ugen og suppler eventuelt med tørskubning med en hamphandske før du går i bad. Samme procedure: Start nedefra, giv hele kroppen en tur med cirklende bevægelser. Inden du får set dig om er du klar, parat til sommeren.